Uansvarlig IT-politik i Halsnæs

I årevis har Halsnæs Kommune ført en uansvarlig politik for skolecomputere, som underminerer både læring og digital sikkerhed.

Senest jeg kontaktede kommunen, stod det klart, at elever frit kan installere hvilket som helst program eller app på deres udleverede skole-PC ’er. Det skyldes, at samtlige elever har administratorkonti, som giver dem fuld adgang til at installere og slette software.

Den eneste beskyttelse er nogle blokerede hjemmesider på skolens wi-fi – Jeg testede min datters skole-PC i går. Jeg kan tilgå enhver hjemmeside – inklusive gambling sider, og det der er værre – uden nogen form for filter. Fotografiet er fra en af de sider, gik ind på. Årsagen er simpel: Det digitale filter, der skal beskytte mod skadeligt indhold, virker kun på skolens wi-fi. Så snart eleverne bruger mobilens internetdeling, er der frit spil – bogstaveligt talt.

Der er ingen teknisk begrænsning, der forhindrer elever i at installere spil, chatprogrammer eller potentielt skadelige apps. Med administratorrettigheder kan børn og unge sidde med adgang til gambling sider, eller sider med indhold som absolut ikke er aldersvarende – i skoletiden, hvilket er svært for lærerne at opdage.

Denne manglende beskyttelse skaber et digitalt miljø, hvor distraktioner og risici trives. Det handler ikke kun om IT-sikkerhed – det handler om ansvarlighed, børns trivsel og kommunens forpligtelse til at sikre et trygt læringsmiljø.

– Et symptom på forsømmelse. Jeg husker hvor overrasket jeg blev da jeg som underviser, stod i en skoleklasse, og vi skulle bruge en ordbog. Her havde eleverne fået besked på at bruge deres egne mobiltelefoner, som ordbøger – Ja de havde tydeligvis meget brug for ordbøger. Det er et tydeligt eksempel på, hvordan man har undgået at investere i sikre, pædagogiske løsninger. Tænk på hvor mange elever, der kunne have fået en bedre skolegang, hvis kommunen, byrådet havde handlet ansvarligt for 10 år siden? Jeg tror vi ville have haft en skolekultur med bedre koncentration, læring og højere trivsel.

Det er desværre ikke alle forældre, der ved nok om, hvordan man beskytter sine børn digitalt. Jeg har heldigvis erfaring med software og IT-sikkerhed, og min datter får ikke lov til at bruge sin skole-PC derhjemme. Hun er 100 % beskyttet – men det burde ikke være op til den enkelte familie.

Det er dybt kritisabelt, at kommunen udleverer skole-PC ‘er uden grundlæggende sikkerhedsforanstaltninger. Det bør ikke være muligt for elever at omgå filtre og installere frit. Halsnæs Kommune må tage ansvar og indføre en tidssvarende og effektiv IT-politik – med gennemsigtighed omkring, hvilke sikkerhedsforanstaltninger der er, og hvilke der mangler.

Der må kun være alderssvarende materialer på en skole-pc – men virkeligheden i Halsnæs er noget helt andet.

Skal vi droppe de store vindmøller?

7 MW vindmølle

Man kan stille sig spørgsmålet, om der overhovedet har været tilstrækkelig borgerinddragelse – eller for den sags skyld inddragelse af de lokale virksomheder – for det er tydeligt, at processen har slået fejl. I det fremlagte oplæg beskrives møllerne med en højde på 200 meter, men er det totalhøjden? En 7 MW vindmølle vil typisk være omkring 230 – 285 meter høj – sidstnævnte har en narvhøjde på 199 meter. Det er en meget stor vindmølle, der i klart vejr vil kunne ses fra Øresundsbroen…

De store vindmøller skaber bekymringer hos lokale arbejdsgivere fx hos NLMK DanSteel, der frygter negative, følger for deres personale. Det er dog ikke kun lokale arbejdspladser som vil blive påvirket – det er også fritidslivet og arbejdspladser på Frederiksværk havn. Borgere og turister, der plejer at gå ture, fiske eller tage en sejltur eller spise frokost i bådene, vil opleve en markant ændring af havnens atmosfære. Det skyldes blandt andet den lavfrekvente støj der vil ramme området og den generelle støj som vil være i området.

Hertil kommer vedligeholdelsesomkostninger på disse vindmøller, som er relativt høje. Enhver udskiftning af vingerne eller gearhuset kræver specialtransport og tunge kraner, som også skal have adgangsforhold til vindmøllerne.

Vertikale vindmøller som bæredygtigt alternativ

Der findes et teknisk og socialt fornuftigt alternativ – vertikale vindmøller. De har flere fordele i forhold til almindelige vindmøller – Den første del er at de larmer mindre omkring 10 dB lavere end en almindelig vindmølle af samme størrelse, det vil føles som støjen er halveret. Da maskineri kan placerer laverer reduceres luftbåren støj og vibrationer i omgivelserne – derudover rotere de langsommere og der er ingen vingespidsstøj, så de giver mindre lavfrekvent støj – og som noget helt andet så flyver fugle ikke ind i dem.

Arkitektonisk integration og lokal produktion

Vertikalvindmøller kan males så de falder naturligt ind i landskabet, eller simpelthen danner arkitektoniske skulpturer, så de bliver en del af havnemiljøets æstetik. Derudover kan de placeres langt tættere hvilket rent faktisk øger deres effektivitet, hvor almindelige vindmøller skaber turbulens og reducere effekten nærliggende vindmøller.

Der er store potentialer i vertikalvindmøller, da vindretningen ikke har nogen betydning. Det betyder også at man kan placere disse vindmøller inden i tagkonstruktioner, der er belagt med solceller. Så enhver bolig eller virksomhed kan kombinere vind- og solenergiproduktion på en æstetisk og miljøvenlig måde.

Etablering af vertikalvindmøller, vil også skabe grundlag for lokale forsknings- og produktionsprojekter i Halsnæs, hvilket vil styrke beskæftigelsen og fastholde industrielt know-how lokalt.

Vertikalvindmøllerne har en langt simplere konstruktion, og kræver ikke gigantiske specialtransporter for at transportere dem – Dette betyder også at de er oplagte at producere i Halsnæs.

Mvh.

Timo Jattu

Kandidat

rationelle

Toruplund skal skabe arbejde – ikke luftige skoleprojekter

Toruplund er tilbage på kommunens hænder, og det giver Halsnæs en sjælden mulighed: Vi kan skabe noget, der faktisk styrker vores kommune eller vi kan endnu engang falde for den nemme løsning uden retning. Flere stemmer har allerede luftet idéen om at gøre Toruplund til en efterskole igen. Som vi ser det, så er det er en fejl. For selvom efterskoler som koncept ikke er et problem, så er det en helt forkert prioritet for Halsnæs lige nu.

Vi står med et konkret problem, hvor Halsnæs er blevet en pendlerkommune. Hver eneste dag forlader mellem 7.000 og 9.500 borgere kommunen for at arbejde et andet sted. Resultatet er tomme huse i dagtimerne, børn der ser deres forældre mindre, og en lokaløkonomi der lækker værdi ud af vores kommune. Det er spildt tid på landevejene, CO₂-belastning og tabt livskvalitet. Det er fakta.

Hvis vi vælger at lave Toruplund om til endnu en efterskole, så vælger vi automatisk ikke at skabe lokale arbejdspladser. Vi vælger flere unge, der flytter til området i 10 måneder, uden at det styrker erhvervslivet, uden at det reducerer pendling og uden at det løfter vores lokalsamfund på lang sigt. Det er en passiv og nem løsning, som er kortsigtet. Den type beslutninger har vi set nok af i denne kommune.

At starte en efterskole er ikke uden problemer, hvilket kunne ses hos New Nordic Youth. På papiret lød det som en visionær efterskole med projekter, samarbejde med virksomheder og “virkelighedsnær læring”. I praksis blev det mødt af massiv kritik, demonstrationer fra utilfredse elever og forældre og en Trustpilot-score omkring 1,8 ud af 5. Det viser, at store ord ikke skaber resultater og at ambitiøse skoleprojekter kan gå galt, når de lover mere, end de kan holde. Halsnæs kan ikke bygge sin fremtid på pædagogiske eksperimenter. Vi skal bygge på arbejde, produktion og fællesskab og Toruplund danner en perfekt ramme, som kan gøre en reel forskel for mennesker, der bor her året rundt.

Det kunne være et sted med:

  • Lokale værkstedsmiljøer og småproduktion,
  • Kontorfællesskaber og plads til iværksættere,
  • Praktiske uddannelsessamarbejder uden at være en efterskole,

Skal Halsnæs være en satellit for hovedstaden? Eller skal Halsnæs være en kommune med sit eget liv og sin egen økonomi? Hvis vi mener det alvorligt, når vi taler om bæredygtighed og udvikling, så må vi turde vælge det svære, men rigtige: Toruplund skal skabe arbejde, og hellere før end siden!