Et smil til alle

Tandlægestol

– Gratis tandpleje er en samfundsøkonomisk og social investering

Dårlig tandsundhed er ikke kun et sundhedsproblem – det er en barriere for deltagelse i samfundet. Det er for mange danskere en økonomisk udfordring, som fører til ubehandlede problemer, og de kan give lavt selvværd, gøre det svært at få arbejde, og er årsag til alvorlige følgesygdomme. Gratis tandpleje bør derfor ikke betragtes som en udgift, men som en investering i menneskers trivsel, samfundets sammenhængskraft og sundhedsøkonomisk bæredygtighed.

Tandsundhed og det tavse tabu

Manglende adgang til tandpleje har veldokumenterede psykosociale konsekvenser — og er i bund og grund et stort tabu i vores samfund. Synlige tandproblemer og dårlig ånde fører ofte til lavt selvværd, flovhed og social tilbagetrækning. Dårlig mundhygiejne er desuden forbundet med øget psykisk mistrivsel og kan forstærke eksisterende lidelser. Derfor undgår mange sociale sammenhænge, dating og jobsamtaler, på grund af usikkerheden om deres tandsundhed — Det gør tænderne til en skjult barriere for social aktiviteter, trivsel og livskvalitet.

Tandsundhed er således tæt knyttet til livskvalitet og evne til at deltage aktivt i samfundet.

Sunde tænder er adgangsbilletten til arbejde

Tandsundhed spiller en afgørende rolle for beskæftigelsesmuligheder. Førstehåndsindtrykket betyder meget — især i servicefag og kundevendte funktioner, hvor et sundt smil signalerer overskud og troværdighed. Samtidig kan tandproblemer som smerter og infektioner føre til fravær, nedsat koncentration og lavere produktivitet, hvilket påvirker både individet og arbejdspladsen. For socialt udsatte borgere er et sundt smil ofte en forudsætning for at genindtræde på arbejdsmarkedet — som flere kommunale projekter har dokumenteret med tydelige resultater.

Investering i tandpleje kan dermed understøtte beskæftigelse og reducere sociale ydelser.

Samfundsmæssige og sundhedsøkonomiske perspektiver

Hvis du har dårlige tænder, så er du sikkert socialt udsat! Dårlige tænder forbindes ofte med lav status og kan føre til stigmatisering — både i sociale relationer og på arbejdsmarkedet. Det er også et spørgsmål om biologi – Så selv om du bruger mundskyl, tandtråd og børster tænder, så kan du fra naturens side være uheldig og få mange huller.

Tandsundhed er dog ofte en tydelig social indikator, og ulighed i adgang til tandpleje forstærker eksisterende marginalisering. Udsatte grupper har desuden svært ved at navigere i komplekse tilskudssystemer og falder ofte udenfor eksisterende ordninger, hvilket yderligere forværrer uligheden.

Dårlig mundhygiejne er også årsag til systemiske sygdomme som hjerte-kar-problemer, diabetes og luftvejsinfektioner. Her spiller forebyggende tandpleje en afgørende rolle — den reducerer behovet for dyre indgreb og følgesygdomme og kan dermed aflaste sundhedssektoren betydeligt.

En investering i trivsel

Indførelse eller udvidelse af gratis tandpleje rummer betydelige gevinster — både for den enkelte og for samfundet. Øget adgang sikrer forebyggelse og tidlig behandling, hvilket reducerer lidelse og sparer omkostninger på længere sigt. Det skaber reel lighed i sundhed, uanset indkomst, og ved sikre at alle i samfundet har gratis adgang til tandpleje opnår vi samfundsøkonomiske besparelser gennem færre hospitalsindlæggelser og lavere medicinforbrug — en gevinst for både sundhedssektoren og den sociale sammenhængskraft.

Et smil bør ikke være et privilegium

Når adgang til tandpleje afhænger af økonomi, bliver sundhed en klassesag. Men tænder bør ikke være et privilegium. Gratis tandpleje er ikke blot en gevinst for den enkelte — det er en investering i hele samfundet. Den styrker individets trivsel, arbejdsevne, fremmer livslang sundhed og bidrager til social sammenhængskraft og økonomisk bæredygtighed. Når alle har adgang til tandpleje gennem hele livet, skaber vi et samfund, hvor sundhed ikke afhænger af pengepung, men af fælles ansvar.

En enkel løsning på et farligt kryds

Jeg er vred over, at de farlige trafikale forhold ved udkørslen fra Skovbakkevej til Hillerødvejen ikke er løst for længst. Alt for ofte vælger bilister at køre ind over cykelstien for at undgå lange ventetider eller for at komme uden om kø, eller simpelthen for at undgå at ramme en bil der venter på at dreje og det skaber utrygge og farlige situationer for alle trafikanter.

Problemet er enkelt: en bil, der ved første øjekast ser ud til at holde 50 km/t, accelererer jo op til de tilladte 70 km/t på Hillerødvejen. Det gør det svært at vurdere, om der er tid nok til at køre ud, og fører til pludselige opbremsninger, stillestående trafik og farlige indskæringer over cykelstien. Det samme mønster ses, når trafikanter skal ud fra Skovbakkevej. Det er i bund og grund et rigtigt dårligt kryds med den trafik som er på Hillerødvejen.



Jeg foreslår tre enkle, realiserbare løsninger, der kan gøre stedet mere sikkert og samtidig forbedre fremkommeligheden:

  1. Flyt byzonen/70 km/t et par hundrede meter mod Hillerød, så hastigheden ved Skovbakkevej bliver 50 km/t. Det reducerer fartvariationer og gør det lettere og mere sikkert at krydse vejen.

  2. Indfør 50 km/t mellem de to rundkørsler for at skabe mere jævn trafik og færre voldsomme accelerationer, på den betingelse at det udover at øge sikkerheden også skal reducere rejsetiden igennem de to rundkørsler.

  3. Kombiner forslag 1 eller 2 med en svingbane ved udkørslen fra Skovbakkevej. Det er dyrere, men muligvis den bedste løsning for både sikkerhed og trafikflow.

Med relativt få tiltag kan vi gøre udkørslen fra Skovbakkevej markant mere sikker og samtidig forbedre pendlernes daglige kørsel.

Fjern skilte med anbefalet hastighed – og beskyt vores børn med lovpligtige grænser!

Det er uforståeligt, hvor dårligt der skelnes mellem anbefalede og lovpligtige hastigheder i Halsnæs. Det skaber farlige situationer hver dag. På ét og samme vejforløb kan man lovligt køre 40 km/t, hvorefter skiltningen ophæves – og man kører direkte ind på en skolevej, hvor den lovlige grænse stiger til 50 km/t. Samtidig står der et blåt skilt med en anbefaling om 30 km/t. Men det er kun en anbefaling. Har man travlt, er det fristende at ignorere den – og så længe man holder sig under 80 km/t, risikerer man jo kun et klip i kortet og en bøde.

Det er fuldstændig uacceptabelt.

Vi ved, at chancen for at overleve som fodgænger eller cyklist falder drastisk, når hastigheden overstiger 30 km/t.

rationelle vil indføre en lovpligtig hastighedsgrænse på 30 km/t ved alle skoler i Halsnæs, da det er den maksimalt sikre hastighed, hvor en påkørsel ikke har en høj chance for dødelig skade.

Det er rationelt. Det er ansvarligt. Og det er nødvendigt, hvis vi vil beskytte vores børn – ikke bare med ord, men med handling.