Giv alle ly – etabler læskure til trafik og rekreation

Kommunens borgere fortjener tør og tryg ventetid ved alle udsatte busstoppesteder. Uden læskure risikerer vi, at især ældre, børnefamilier og pendlere fravælger den kollektive trafik i regnvejr og blæst.

I rekreative områder som skovstier, strandpromenader og parker bør der også etableres ”læskure”, de fungere som små picnic- og hvilepladser, der indbyder til ophold, socialt samvær og naturoplevelser for alle aldersgrupper.

For at minimere pladsforbruget ved smalle fortove foreslår vi nedklappelige sæder. Når læskuret ikke er i brug, klappes sæderne op og giver uhindret passage. Samtidig sikrer en enkel og åben konstruktion, at læskurene bevarer udsigten og ikke virker dominerende i landskabet.

Vi opfordrer til partnerskaber med lokale virksomheder, der kan sponsorere læskure mod at sætte deres præg på farver og design. Det skaber ejerskab i lokalsamfundet, letter kommunens anlægsbudget og åbner for kreativt samspil mellem erhvervsliv og borgere. rationelle støtter lokalt erhverv, lokalt arbejde og produktion

Fordele ved initiativet

  • Øget brug af offentlig transport
  • Fællesskab og trivsel
  • Lokale virksomheder bliver mere synlige for borgerne

Det er på tide, at kommunen handler. Etabler læskure på alle udsatte stoppesteder og i rekreative områder, og inviter lokale virksomheder til at dekorere med farver og identitet. På den måde skaber vi bedre infrastruktur, sundere transportvaner og flere levende fællesrum under åben himmel. Det er mig uforståeligt at der ikke allerede er etableret læskure ved samtlige plejehjem og områder med ældreboliger…