rationelle vil sikre en skole hvor elever trives, lærere kan udføre deres fagligt krævende arbejde, og hvor vi prioriterer virkelighedens behov frem for ideologisk topstyring. Det kræver klare valg, bedre ressourcer og større professionalisering af undervisningen.
Der er gĂĄet rigtigt meget galt igennem den seneste tid – Ugennemtænkte reformer og en fejlprioriteret IT-politik, og ikke mindst skole-pc hvor eleverne frit kan installere hvilket som helst program og kikke pĂĄ meget grafisk p.indhold – prøv selv at bruge jeres børns skole-pc, men husk at slette alt bagefter. Store økonomiske og sociale omkostninger ved at indfører inklusion uden de rigtige ressourcer og faglighed. Der er ingen tvivl om at det har været svært at levere en høj kvalitet i undervisningen under disse forhold.
Ingen økonomisk støtte til privatskoler.
En af de store problemer i denne sammenhæng er privatskolerne, som vælger og vrager frit imellem eleverne, og hvis eleverne de ikke opnår et tilfredsstillende resultat, så kan man jo bare lade folkeskolen rydde op efter dem. Det er simpelthen en udmelding af fællesskabet når man sætter et barn i privatskole, og det skal hverken du eller jeg betale for. rationelle ønsker ikke at støtte privatskoler økonomisk, da det blot forsætter denne skævvridning af skolesystemet som allerede er sket.
Inklusion skal ske pĂĄ den rigtige mĂĄde.
Det næste vi skal have på plads, er inklusion – Inklusion må ikke medføre eksklusion af andre elever, eleven selv eller resten af klassen. Der er en øvre grænse for, hvor mange elever med særlige behov som en almindelig klasse realistisk kan rumme.
Elever, der ĂĄbenlyst ikke kan inkluderes i almindelig klasse, eller ikke kan trives i en alm. klasse/special klasse – skal hurtigere visiteres til et tilbud, hvor de trives og lærer. Dette gavner bĂĄde den enkelte elev og klassemiljøet.
Normeringer og fysiske rammer skal understøtte trivsel
Der må aldrig stå en enkelt lærer eller pædagog i indskolingen, alene med 27 elever på noget tidspunkt, det er skadeligt for børnene og for medarbejderne – Vi ønsker et maksimum 14 elever pr. lærer i indskolingen og gradvis op til maksimum 24 elever pr. lærer i udskolingen for gradvist at nærme sig forholdene efter folkeskolen. Hvis vi sikrer sig at alle elever føler sig set og hørt, er vi på vej i den rigtige retning.
Støj er et stort problem i skolerne, og det er medvirkende til elever får skolevægring, derfor er det også vigtigt at vi fokuserer på de fysiske rammer som elever og lærere arbejder under. Derfor ønsker vi mindst 3 m2 fri plads pr. elev, da det reducerer støj og konflikter, giver plads til variation i undervisningsmetoder, samt støtter elever med særlige behov – Det gælder om at skabe rammer for elever og lærer der giver gode arbejdsvilkår og læring.
Kvalitet i undervisningen.
Jeg har svært ved at se et formålet i at ansætte en vikar, som ikke har interesse i at lave en god undervisning, Derfor vi mener at vikarer skal deltage i obligatoriske kurser som en del af deres arbejde for at højne kvaliteten i undervisningen, men også for at give vikarer mulighed for at komme hurtigere igennem læreruddannelsen, og derved øge rekrutteringen af nye lærere.
Vi skal bane vejen for personer der er højt kvalificerede, og har en faglig kompetence som kan bruges i folkeskolen. Merit, selvstudie, eller helt andre alternative veje skal være mulige, så længe vi sikre os at deres kvalifikationer bliver dokumenterede ved f.eks. en eksamen.
Læreruddannelsen skal have hævet niveauet, så vi får højere kvaliteten af undervisning, men også for at sikre lærerne får de redskaber, som kræves hvis man skal have et sundt og godt arbejdsliv i mange år. Det kræver en solid uddannelse at undervise samtlige elever på det niveau, som bedst kan udvikle dem. Vi ønsker at alle elever bliver hørt, og udfordret på det rigtige niveau – det giver trivsel både for elever, men også for lærere. En investering i lærerne er en investering i eleverne.
Hvis vi skal sikre stabile lærerrelationer, tydelige faglige mål og et trygt læringsmiljø, så må vi give skolerne langt mere frihed til at skabe god undervisning. Hvis vi ønsker dygtige lærere, så skal vi også give dem lov til at passe deres arbejde.
Det er også et spørgsmål om at man sikrer sig gode og effektive audiovisuelle midler, så lærerne ikke skal bruge undervisningstid på at få skoletavlen til at virke eller at få eleverne ind på de rigtige sider – Elever skal kun kunne tilgå aldersvarende materialer på deres skole-pc
rationelle ønsker et samarbejde med lærerne for at skabe de bedste arbejdsforhold og sikre, at faglighed og trivsel går hånd i hånd.
Samarbejde og fælles ansvar
Forældre, institutioner og skoler må tage fælles ansvar for opdragelse og læring, det er realiteterne i en pendlerkommune. Det er desværre ikke altid at økonomien giver mulighed for korte dage for børnene i institutionerne, og der er vi nødt til at sikre at alle løfter byrden med opdragelsen. For nogle forældre er det at prioritere sine børns trivsel frem for en ny bil, for andre er det langt mere kompliceret, eller simpelthen ikke et valg man har.
Afslutning
rationelles mål er en folkeskole med klare prioriteringer: færre elever pr. lærer, mere plads, hurtigere støtte til elever med særlige behov, styrket læreruddannelse og større lokal frihed. Med disse konkrete tiltag kan vi skabe en folkeskole hvor både elever og lærere trives, lærer mere og oplever tryghed i hverdagen.
Mvh.
Timo Jattu.