
Forureningen fra det tidligere stålvalseværk i Frederiksværk er ikke bare et lokalt problem. Den truer hele Roskilde Fjord, Isefjord og vores fælles sundhed. I alt for mange år har virksomheder og myndigheder fået lov til at skubbe ansvaret foran sig. Det må stoppe nu.
Oprydning burde være en selvfølge. I stedet sker der først noget, når der er valgkamp, og partier vil have stemmer.
Det er ikke godt nok. Vi skal ikke acceptere dyre lappeløsninger, hvor man blot dækker forureningen til og kalder det handling. Det er passivitet forklædt som politik. Hvis vi ikke tager fat nu, overlader vi en miljøbombe til de næste generationer.
Der findes et klart princip: Forureneren betaler. I dette tilfælde må Mærsk og staten tage ansvar, ikke borgerne i Halsnæs. Begge parter har råd – og vi har alle ret til et rent og trygt miljø.
Det handler om vilje. Vi har råd til at bruge milliarder på kampfly, så selvfølgelig har vi også råd til at rydde op i vores egen baghave.
Jeg stiller op, fordi Halsnæs har brug for politikere, der tør sige det højt og kræve handling. Stem på rationelle, hvis du vil have et byråd, der sætter borgernes sundhed og naturen over prestigeprojekter og tomme løfter.
Timo Jattu
kandidat
rationelle.dk.