Stop medicinrester og resistente bakterier – alle renseanlæg skal opgraderes inden 2040

Resistente bakterier er et gigantisk og voksende problem. Hvis vi ikke aktivt begynder at fjerne medicinrester fra vores spildevand, risikerer vi at forværre både folkesundheden og miljøet. Mange husholdningsprodukter indeholder desuden svært nedbrydelige forbindelser, som kan være hormonforstyrrende og skadelige for vandmiljøet.

EU har vedtaget et nyt direktiv, der kræver, at renseanlæg over 150.000 PE (personækvivalenter) skal fjerne medicinrester og andre mikroforureninger via et såkaldt 4. rensetrin – senest i 2045. Men det gælder kun de største anlæg, som samlet set kun behandler omkring 25–30 % af Danmarks spildevand. Det er alt for lidt og alt for sent.

Heldigvis skal medicinal- og kosmetikindustrien betale en stor del af regningen – efter princippet om “forureneren betaler”. Og flere danske vand- og spildevandsselskaber er allerede i gang med at teste teknologier, der kan fjerne medicinrester.

Men det er ikke nok. Vi ønsker, at samtlige renseanlæg i Danmark har indført et 4. rensetrin senest i 2040. Det er nødvendigt, hvis vi vil beskytte vores natur, vores sundhed og fremtidens vandmiljø.

Forklaring

Indførelsen af et 4. rensetrin på alle danske renseanlæg vil have omfattende og positive konsekvenser for både miljø, sundhed og samfund. Miljømæssigt vil det betyde en reduktion på op til 80 % af mikroforureninger som medicinrester, hormonstoffer, pesticider og kosmetik.

Det vil forbedre vandkvaliteten i åer, søer og havet og beskytte biodiversiteten – især de vandlevende organismer, der er særligt følsomme over for hormonforstyrrende stoffer. Samtidig vil teknologierne kunne fjerne mikroplast og PFAS, som ellers ophobes i naturen.

Sundhedsmæssigt vil et 4. rensetrin mindske forekomsten af resistente bakterier i miljøet, da antibiotikarester fjernes mere effektivt. Det vil også reducere den kemiske eksponering for mennesker via badevand, drikkevandsressourcer og fødekæden, og dermed forebygge hormonforstyrrelser og kroniske påvirkninger fra lavdosis kemikalier.

Samfundsøkonomisk vil tiltaget styrke tilliden til vandsektoren og myndighedernes evne til at beskytte borgerne. Det vil fremme innovation og grøn teknologiudvikling i Danmark – med stort eksportpotentiale. Og da medicinal- og kosmetikindustrien skal betale op til 80 % af omkostningerne, vil det aflaste kommuner og borgere.

Dog kræver det store investeringer i teknologi og infrastruktur, især for mindre og mellemstore anlæg. Der er behov for politisk vilje og langsigtet planlægning, da EU-direktivet først kræver handling fra 2027 og fuld implementering senest i 2045. Teknologivalget skal tilpasses lokalt – fx via ozonering, aktivt kul eller biologisk filtrering.

Hvis dette forslag gennemføres, vil Danmark gå fra at være reaktiv til proaktiv i håndteringen af miljøfarlige stoffer. Det vil være et historisk skridt mod renere vandmiljøer og en sundere fremtid – og samtidig sende et stærkt signal om ansvarlighed og bæredygtighed.