Indflydelse på ens liv som ældre/pensionist
Ældre skal have stor indflydelse på den hjælp som de modtager, de har ret til at vælge, hvad de vil spise, hvornår de vil stå op, hvilken side af sengen de sover på, og hvilke aktiviteter de ønsker at deltage i.
De har ret til at vælge om de vil flytte på plejehjem, og hvilket plejehjem de foretrækker, men også at ændre bolig eller bliver boende i deres egen bolig hvis det er muligt.
Ældre skal inddrages i beslutninger om hvordan de vil modtage hjælp og omsorg. Det er vigtigt at plejepersonalet lytter og tilpasser deres indsat efter den enkeltes ønsker og behov.
Indflydelse handler også om at kunne bevare relationer og leve et liv med mening og respekt – selv når man er afhængig af hjælp. Derfor ønsker vi også et bedre fokus integration i lokale fællesskaber/foreninger og pårørende i ældreplejen.
Forklaring
Det er utroligt vigtigt at vi respektere borgernes ret til fuld selvbestemmelse over deres liv, også når nogle ældre har svært ved at udtrykke deres ønsker, fordi de ikke vil virke besværlige, eller har svært ved at formulere det på grund af kognitive udfordringer eller andet.
Plejesystemet skal ændre sit rigide fokus på tid og ydelser til at øge individets livskvalitet!