Vi vil investere i bedre idrætsfaciliteter
En investeringspolitik som tilgodeser bedre idrætsfaciliteter, hvor der er fokus på langt flere sportsgrene, og en mere ligelige fordeling af støtte til idrætsgrenene.
Ligeledes bør der prioriteres ud fra lokalitetens beskaffenhed og oplandet til om der er og hvilke sportsgrene, som området vil få en fordel at støtte. F.eks. giver det ikke ret stor mening at satse på langdistance havsvømning hvis der er meget langt til havet.
Forklaring
Der findes rigtigt mange sportsgrene, men der er er voldsom forskel i den støtte de modtager. Det er derfor vigtigt at man arbejder hen mod en ensartet støtte til alle foreninger, da det sikre større diversitet inden for foreninger, og derved et større udbud af aktiviteter og sportsgrene. Der er meget stor forskel på om en klub selv skal betale for til lokaler, træningsområde, vedligeholdelse og udstyr eller de får den som en indirekte støtte fordi kommunen allerede har og vedligeholder disse faciliteter. Hvis man tager dette i betragtning får nogle klubber i gennemsnit et tilskud der er omkring fire til fem gange så stort som de klubber der i bund og grund skal betale af egen kasse (der er også klubber som ikke får tilskud).