Ja tak - Mikrorev
Overfiskeri og global opvarmning påvirker vores havmiljø, hvilket også betyder at vi er nødt til at sikre diversiteten. Etablering af kunstige rev vil gavne bestandene, men vi er stærkt modstandere af store rev. For at sikre bestandene mod overfiskning, skal der etableres et stort antal mikro rev. Vores mål er 10.000 mikrorev i nærmeste fremtid.
Forklaring
At lave en stor marinepark eller et enkelt stort rev, er utroligt sårbart for overfisker. Det kræver ligeledes store ressourcer at etablere, og er i bund og grund en løsning hvor man får meget lidt effekt for pengene. Et stort rev kan groft sagt tømmes med et enkelt langt garn, og det er nemt at fiske på. Vi ønsker at etablere 10.000 mikrorev i Danske farvande, så vi kan sikre vores bestande nu og i fremtiden. Det er en meget robust løsning som både sikre diversitet og beskytter bestandene effektivt da området som fiskene kan leve på bliver meget større arealmæssigt, og det er fysisk umuligt at fange alle fisk med et enkelt garn.