Bevar borgernes rekreative rum og åndehuller.

Der er en bekymrende tendens til, at der bygges højt og helt ned til rekreative områder som f.eks. strande, søer, skove mv. – ofte på bekostning af borgernes adgang til disse åndehuller. Derfor foreslår vi en 300 meter beskyttelseszone omkring havne, strande, skovområder og andre åndehuller, hvor byggeri kun tillades under strenge type- og højderestriktioner.

Vi ønsker, at zonens yderste del prioriteres til restauranter, foreninger, rekreative og kulturelle bygninger, med en gradvis højderegulering, der tilpasses landskabet og naturen jo længere væk man kommer. Samtidig foreslår vi en funktionsmæssig overgang: fra det rekreative, kultur og kunst nærmest vandet – til erhverv og detailhandel længere inde – og til sidst boligbyggeri længst væk fra kysten/åndehullet.

Det vil sikre, at borgerne fortsat har adgang til rekreative områder og forhindre, at vi udvikler de turistghettoer eller lukkede områder, man ser mange steder allerede. Vi ser en stigende global utilfredshed med masseturisme og boligspekulation, da det sker på bekostning af lokale beboere og deres livskvalitet. Det er på tide, at vi prioriterer borgernes adgang til naturen og beskytter de fælles åndehuller, vi har i Danmark, før de er væk.

Forklaring

Styrket adgang til natur og rekreation

Borgerne får bedre adgang til strande, havne og skovområder uden at blive skubbet væk af høje bygninger og kommercielle interesser.

Det skaber socialt inkluderende byrum, hvor alle – ikke kun turister eller investorer – kan færdes og trives.

Mere harmonisk og bæredygtig byudvikling

Gradvis højderegulering sikrer, at byggeri tilpasses landskabet i stedet for at dominere det.

Det kan inspirere til arkitektonisk omtanke, hvor bygninger indgår i samspil med naturen frem for at fortrænge den.

Forebyggelse af oversvømmelsesrisiko

Ved at undgå byggeri helt ned til vandkanten reduceres risikoen for stormflodsskader og dyre klimatilpasninger.

Det er en langsigtet investering i robusthed, som kan spare både borgere og kommuner for store udgifter.

Modstand mod turistghettoer og masseturisme

Ved at prioritere lokale behov og rekreative funktioner frem for kommerciel udlejning og detailhandel, undgår man de “turistzoner” som mange steder i verden har skabt social uro og lokal utilfredshed.

Det styrker lokal identitet og livskvalitet.